Den gode

histories vej

til bogreolen

Igennem fem år har Kvist Kommunikation arbejdet med at dokumentere historien om et af de sidste vidner i verden til Auschwitz, nazisternes udryddelseslejr under Anden Verdenskrig.


Den i dag 96-årige Arlette Andersen har igennem 25 år af sit liv rejst rundt og fortalt sin historie

om at overleve Auschwitz. Som initiativtager, tekstforfatter, instruktør og fotograf gik jeg i gang

med sammen med et lille filmhold at producere en dokumentarfilm om Arlette Andersen.


I sommeren 2017 blev filmen, ”Arlette – en historie vi aldrig må glemme”, præsenteret som biograffilm.


I december 2018 kunne jeg som forfatter og forlagsvirksomhed udgive bogen om Arlette Andersens historie sammen med boghandlerparret Jesper Bendix og Elsa Billund, Billunds Boghandel, og bogtrykker Erik Rasmussen, E. Rasmussen Bogtrykkeri ApS i Fredericia.


Filmen om Arlette Andersen blev genudgivet i januar 2020 i en ny bearbejdet version.


Klik på bogen og se uddrag.


Yderligere oplysninger om film- og bogprojektet på www.arletteandersen.dk og på

Facebook: Arlette Andersens historie.

Semler Gruppen (tidligere Skandinavisk Motor Kompagni) kunne i 2017 fejre 100 års jubilæum. I den forbindelse ønskede koncernen en jubilæumsbog, der fortalte hele historien dels gennem arkivmateriale, masser af fotos, erindringer og interviews med en række nøglepersoner.


Bogen ”Semler – 100 år 1917 til 2017” blev produceret i samarbejde med bogtrykker Erik Rasmussen, E. Rasmussen Bogtrykkeri ApS i Fredericia og præsenteret ved koncernens jubilæumsfest i Bella Center i marts 2017.


Jubilæumsbogen fortæller hele den unikke historie om Danmarks største bilkoncern drevet frem af en pionerånd - fra produktion og salg af cykler, import af amerikanske og engelske biler til erhvervelsen af det danske agentur til salg af Volkswagen i årene efter krigen og og udvikling af en moderne bilkoncern med import og salg af blandt andet Volkswagen, AUDI, Skoda, SEAT og Porsche.   



Efterfølgende producerede Kvist Kommunikation en jubilæumsfilm om Semler Gruppen.

Danmarks største værft for reparation af skibe, FAYARD, i Munkebo ved Odense, kunne i maj 2016 fejre 100 års jubilæum. Begivenheden blev markeret ved en stor fest på værftet, hvor der blandt andet blev uddelt en bog om skibsværftets historie. Bogen om Fredericia Skibsværft, der blev grundlagt på havnen i Fredericia i 1916, og som i 2009 flyttede til Fyn, blev produceret og skrevet i et tæt samarbejde med værftets ledelsespersoner.


Bogens indhold er bygget op ved hjælp af interviews med en række nøglepersoner suppleret med arkivmateriale, scrapbøger, gamle fotos og avisudklip.


Bogen ”FAYARD – 100 års værftshistorie” – ”At turde” er grafisk produceret og trykt hos E. Rasmussen Bogtrykkeri ApS i Fredericia. 

En gruppe mennesker omkring fiskefabrikken Rahbekfisk på havnen i Fredericia ønskede i 2018, at der skulle skrives en bog om deres arbejdsplads igennem mange år. Fabrikken skulle lukke, og historien skulle dokumenteres. Der blev skaffet penge og et forlag til udgivelsen, Lokalhistorisk Forlag i Fredericia. Kvist Kommunikation fik dernæst opgaven at skrive og producere bogen grafisk. Bogen er trykt hos Erik Rasmussen Bogtryk.


Historien om Rahbek Fisk er ikke blot en interessant fortælling om en lokal fabrik, der sikrede økonomien for mange familier i Fredericia, og som var en vigtig arbejdsplads for rigtig mange ufaglærte, nej, det er også en historie om pionerånd, om at tro på en god forretningsidé og om en familie, der igennem årtier gjorde en forskel indenfor dansk fiskeindustri.


Dengang tilbage i midten af 1950´erne, da lastbiler bemalet med Rahbek Fisk bomærke, en Pelican og teksten ”Die dänen fischen für Migros”, kørte til Schweiz startede for alvor en virksomhed, som ikke alene blev væsentlig for Fredericia, men som også kom til at præge europæisk forarbejdning af fisk og produktion af færdigretter.

Forside    Bogproduktion    Journalistik    Historiske projekter    Lyd    Om    Blog