Mit navn er Thomas Kvist Christiansen.


Igennem mere end tre årtier i mediebranchen har jeg arbejdet med næsten alle journalistiske genrer fra skrift over lyd til billeder og film.


Jeg er uddannet fra DJH i 1988 og siden udlært som videojournalist i Danmarks Radio - desuden er jeg  selvudlært stillfotofotograf. Film- og fotoarbejde er en væsentlig del af min aktivitet, hvor jeg arbejder med Adobe Photoshop og Premier Pro.


Jeg elsker at skrive og arbejde med ord. Igennem min karriere har jeg formuleret budskaber og fortalt gode historier i mange formater – i nyhedstekster og på de sociale medier med kort og kontant sprog, i avisartikler og features og ikke mindst i de længere formater som hæfter, bøger og andre større udgivelser.


Jeg arbejder i Adobe InDesign og står selv for hele den grafiske produktion af bøger og andre trykte udgivelser. Leverer typisk trykklare PDF-filer til bogtrykkeren.

Kommunikation i ord, lyd og billeder

Forside    Bogproduktion    Journalistik    Historiske projekter    Lyd    Om    Blog